Nicklas Helenius har tidligere imponeret stort for AaB, men havde det svært, da han i sin tid vendte tilbage efter det mislykkede ophold i Aston Villa. I sommer blev han så udlejet til Silkeborg, og nu afskriver han et comeback til Aalborg, hvor hans kontrakt da også løber ud til sommer.
Det fortæller Nicklas Helenius til TV 2 Østjylland og begrunder på følgende måde.
- Jeg synes, jeg har vist, hvad jeg kunne deroppe. Og de kan åbenbart ikke bruge mine evner lige nu, og det respekterer jeg. Der er et eller andet, der ikke fungerer sammen. Jeg får ikke det bedste ud af det, og de får ikke det bedste ud af mig, siger Nicklas Helenius til TV 2 Østjylland.
Nicklas Helenius fortæller desuden, at han endnu ikke er begyndt at tænke over, hvad fremtiden så skal bringe. I stedet fokuserer han på at gøre det godt for Silkeborg.


Silkeborg IF
AaB
3F Superliga































