Premier League -Henderson-perle i Liverpools sejr mod Chelsea
2016-09-16 22:51:10
Foto: Getty Images

Henderson-perle i Liverpools sejr mod Chelsea

Liverpool kom godt fra start og Jordan Henderson leverede et flot langskudsmål, da Jürgen Klopps tropper fredag aften slog Chelsea på Broen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

CHE

1 - 2

LIV

17'
01
Dejan Lovren
Mål
36'
02
Jordan Henderson
Mål
62'
12
Diego Costa
Mål

Fredag aften bød på en stor kamp i Premier League, da Antonio Contes Chelsea tog imod Jürgen Klopps Liverpool. Det var gæsterne der kom bedst fra start og de formåede at presse hjemmeholdet i det meste af første halvleg.

De kom da også foran efter 17 minutters spil, da Phillippe Coutinho sendte et indlæg ind i feltet. Flere Liverpool-spillere stod egentlig fri, men bagerst dukkede Dejan Lovren op og han dirigerede bolden i mål til 1-0 og Liverpool-føring.

Ondt blev værre for hjemmeholdet, for Jordan Henderson ville også være med og han leverede en sand perle. Fra knap 30 meter trykkede han af og placerede bolden helt oppe i det lange hjørne uden for Thibaut Courtois’ rækkevidde. Liverpool kunne derfor gå til pause foran med 2-0.

Chelsea skulle ud og jagte en reducering i anden halvleg og de fik den også. Diego Costa, som er i god form i øjeblikket, sørgede for håb på Broen, da han passerede Simon Mignolet og reducerede til 2-1 efter fint forarbejde af Nemanja Matic.

Hjemmeholdet forsøgte at trykke Liverpool i de sidste minutter, men den sidste skarphed manglede for de blåblusede, som både havde et frispark i en gunstig position og et hjørnespark i de sidste minutter af opgøret. Men Liverpool-forsvarerne blev ved med at sende bolden ud af farezonen.

Det blev ikke til mere og dermed indkasserede Chelsea sæsonens første nederlag til Liverpool, som med sejren rykker op på samme pointtal – 10 – som netop Chelsea.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

CHE

1 - 2

LIV

17'
01
Dejan Lovren
Mål
36'
02
Jordan Henderson
Mål
62'
12
Diego Costa
Mål
Annonce

61 kommentarer

Se kommentarer
Annonce