3F Superliga -Hjulsager melder sig klar til topbrag mod AaB
2016-09-05 19:04:56
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Hjulsager melder sig klar til topbrag mod AaB

Andrew Hjulsagers skade er ikke alvorlig, og han forventer selv, at han er klar til Brøndbys topkamp i weekenden mod AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Når det danske U21-landshold tirsdag aften skal forsøge at spille sig videre til EM, bliver det uden formstærke Andrew Hjulsager.

Brøndby-spilleren har mindre problemer med knæet og kommer ikke i kamp, da man ikke vil risikere at forværre skaden.

- Det er noget irritation i en sene på bagsiden af knæet, det er en form for overbelastning, og fysserne og lægen på holdet mente derfor, at det er bedst, jeg ikke spiller, siger Hjulsager til bold.dk.

Hjulsager er overbevist om, at han alligevel skal spille i Aalborg i denne uge, når Brøndby søndag gæster AaB i topopgøret i Superligaen.

- Det er ikke noget alvorligt, så jeg regner bestemt med at blive klar til den kamp. Jeg kan ikke forestille mig andet. At jeg ikke spiller i morgen, skyldes bare, at man ikke vil risikere noget, så jeg forventer at være med igen mod AaB.

21-årige Hjulsager har været flyvende for Brøndby i denne sæson, hvor han i syv Superliga-kampe har bidraget med seks mål og tre assists.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce