3F Superliga -Hobro skriver med Michael Christensen
Foto: Dannie Rosenkrantz
2016-01-11 14:02:23
Foto: Dannie Rosenkrantz

Hobro skriver med Michael Christensen

Hobro har sikret sig den rutinerede forsvarsspiller Michael Christensen, der har fået en kontrakt sæsonen ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hobro hentede i sidste uge Babajide Ogunbiyi til klubben, og i dag følger så endnu en forsvarsspiller. Nordjyderne har skrevet en seks måneder lang kontrakt med Michael Christensen, der senest har været i norske Start.

- Vi har i vinterpausen taget afsked med tre spillere på back-positionerne, så det har været naturligt at styrke truppen på dette område. I Michael Christensen har vi fundet en back, der ikke ligner vores nuværende backs, og samtidig kan han tilføre truppen en masse rutine og erfaring, siger sportschef Jens Hammer i en pressemeddelelse.

Christensen har tidligere spillet i FC Vestsjælland, hvor han havde den nuværende Hobro-træner Ove Pedersen.

- Det har helt klart haft indflydelse på min beslutning, da jeg har samme tilgang til fodbold som Ove. Herudover er jeg fascineret af den uimponerethed som klubben har stået for siden oprykningen til Superligaen, og det passer ganske godt til det, som jeg står for, siger Christensen.

32-årige Christensen har tidligere spillet i i SønderjyskE og OB.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce