3F Superliga -Hollænder erstatter Lungi i Esbjerg
2017-06-19 18:05:34
Foto: Getty Images

Hollænder erstatter Lungi i Esbjerg

Esbjerg bekræfter, at Lars Lungi Sørensen ikke længere er cheftræner. Ny cheftræner er hollandske John Lammers.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lars Lungi Sørensen er ikke længere cheftræner i Esbjerg. Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

- Vi er en klub, der ønsker at tiltrække, udvikle og sælge spillere, og vores kerneforretning er fodbold. Lars Lungi Sørensen har en anden opfattelse af, hvordan EfB bedst kan nå det mål, og de to holdninger er ikke forenelige, siger sportsdirektør Ted van Leeuwen i en pressemeddelelse.

- Vi takker Lungi for mange års arbejde i EfB og holder ham på ingen måde ansvarlig for den nedrykning, der har ramt klubben. Den er et resultat af en udvikling, der går langt længere tilbage.

Esbjerg er allerede klar med klubbens nye cheftræner, da hollandske John Lammers er ny mand i spidsen for klubben, mens spanske Gonzalo Garcia Garcia ansættes som individuel træner.

- John Lammers er kendt og respekteret for sine evner til at udvikle unge spillere, men hans vigtigste opgave på kort sigt er at føre EfB tilbage til Superligaen.

- Gonzalo Garcia Garcia er et helt andet sted i sin karriere, han har lige afsluttet tiden som aktiv, han var en dygtig fodboldspiller med en meget fin teknik, og han er en vinder. Tilsammen vil de to sammen med nuværende assistenttræner Jens Letort være en rigtig god kombination, siger Van Leeuwen.

John Lammers starter op i Esbjerg fredag.

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce