1. Division -Horsens forlænger med nyindkøb
2014-10-01 10:10:21
Foto: Slavia Prag

Horsens forlænger med nyindkøb

Blot to måneder efter AC Horsens skrev kontrakt med Joseph Mensah, har klubben nu forlænget med den ghanesiske offensivspiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter en vellykket prøvetræning skrev Joseph Mensah 1. august under på en toårig kontrakt med AC Horsens. Siden har han vist sig frem på fornem vis for østjyderne, der allerede nu forlænger med offensivspilleren.

Mensah har fået lagt yderligere et år på kontrakten, så han nu er at finde i klubben frem til sommeren 2017.

- Vi har jo set Joes store potentiale til træning, så vi ved, hvad han er i stand til, og når han helt vænner sig til vores spillestil og måde at agere på, så bliver han et kæmpe aktiv for os. Han bliver en gevinst på både den korte og lange bane, og kontraktforlængelsen sikrer ro og kontinuitet, siger træner Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Joseph Mensah kunne for få dage siden fejre sin 20 års fødselsdag.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce