1. divisionsklubben AC Horsens opruster bagkæden med den 21-årige forsvarsspiller Frederik Møller, som man har hentet i FC Midtjylland. Venstrebacken skifter fra de forsvarende mestre i jagten på spilletid.
- Jeg er 21 år, og nu skal jeg ud og se, hvor god jeg er. Det er rart, at FCM giver mig mulighed for at komme ud og spille betydende kampe, siger Frederik Møller til FCM.dk.
Frederik Møller har været i FC Midtjylland i over ti år, og han glæder sig over den træningskvalitet, som har mødt ham i Herning-klubben.
- Jeg begyndte på FCM’s talenthold i 2004, og det bliver lidt underligt at skifte, for jeg sidder jo med en drøm, der ikke helt gik i opfyldelse. Omvendt har jeg de sidste to år trænet på det bedste hold i Danmark og testet mig selv mod nogle af de bedste spillere. Jeg har tit stået overfor Pione Sisto, der var på det ”rigtige” hold. Og han er vel den bedste en-mod-en spiller i Danmark, så jeg er klar, siger Frederik Møller til hjemmesiden.
Frederik Møller nåede at få 14 førsteholdskampe i FCM-trøjen, hvor han senest var med i udebanesejren over Sønderjyske i juli.



FC Midtjylland
AC Horsens
Betinia Liga




























