Islandske Kjartan Finnbogasson har på godt et år lavet 22 ligamål for AC Horsens i 36 kampe, og det har gjort østjyderne til oprykningsbejlere, og angriberen til at varmt navn i andre danske klubber.
Indtil videre har bejlerne dog fået en kurv.
- Kjartan har gennem de seneste fire-fem uger afvist tre tilbud fra danske og andre skandinaviske klubber, fordi de ikke var gode nok. Det er ikke fordi, vi er helt vildt krævende, men han har spillet godt og fortjener en god aftale med en god klub, siger Finnbogassons agent Olafur Gardasson til bold.dk og tilføjer:
- Han er meget klar på at blive i Danmark, for han kan lide at bo der. Men Sverige og Norge er også muligheder, og der har også været interesse fra England.
Den 29-årige angriber træffer muligvis en beslutning snart.
- Jeg bestemmer ikke over forhandlingerne, så jeg ved ikke, hvornår der sker noget. Men lige nu er det seriøs interesse fra tre klubber, så der kan måske ske noget inden for de næste par uger. Måske går der længere tid, siger agenten, der ikke vil lukke døren for at forlængelse med AC Horsens:
- Kjartan vil meget gerne hjælpe Horsens op i Superligaen, og hvis det lykkes, er det en ny situation, så vi må se.
Finnbogasson har spillet fire kampe for Island – heriblandt tre kampe i januar med et hold af spillere fra den islandske og de skandinaviske ligaer.
mikael@bold.dk



AC Horsens
Betinia Liga






























