OB hentede før denne sæson svenske Rasmus Jönsson til klubben fra AaB, men efteråret blev aldrig den helt store succes for den offensive svensker.
Før nytår blev IFK Göteborg meldt interesseret i Jönsson, og mens sportdirektør Mats Gren bekræfter interessen, forklarer han også, at et skifte ikke kommer på tale i denne omgang.
- OB har meddelt os, at de ikke vil slippe nogle af deres spillere i dette vindue, med mindre der kommer et fantastisk bud på dem, så den idé har vi lagt på hylden, siger Mats Gren til bold.dk.
- Rasmus er en meget dygtig spiller, som bestemt kunne være interessant for os, men det kommer ikke til at blive aktuelt for os i januar. Vi har ingen planer om at smide et stort bud efter ham, som OB ønsker.
26-årige Jönsson spillede samtlige kampe i Superligaen i efteråret, men bød blot ind med et enkelt mål og to assists.
mikkel@bold.dk


OB
IFK Göteborg
3F Superliga
Allsvenskan






























