Jakob Ankersen har med 20 mål i 79 ligakampe i de seneste to og en halv sæson for Esbjerg gjort sig godt bemærket, og kantspilleren håber, det snart kan bringe ham videre i karrieren.
- Jeg har snakket med min agent, og vi arbejder på et skifte, men vi er stadig tidligt i januar, og der kan ske mange ting. I udgangspunktet arbejder vi på at få noget i stand, men det handler om, at det er det rigtige for mig, siger Ankersen til BT og tilføjer:
- Jeg vil gerne af sted, hvis det rigtige kommer, men det er ikke sådan, at jeg skal af sted i det her transfervindue. Hvis det rigtige tilbud ikke kommer på bordet, kan jeg godt vente i en halvsæson mere.
24-årige Ankersen har kontrakt med Esbjerg til sommeren 2016.


Esbjerg fB
3F Superliga




























