Træningskampe -Johnson Laursen udgik i OB-testsejr
2017-01-20 14:38:32
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

Johnson Laursen udgik i OB-testsejr

OB's nye mand Ryan Johnson Laursen måtte udgå med et prik i baglåret, da OB fredag eftermiddag vandt 2-0 over FC Roskilde i en testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCR

0 - 2

OB

27'
01
Rasmus Jönsson
Mål
82'
02
Mathias Thrane
Mål

OB gæstede fredag eftermiddag FC Roskilde i en testkamp forud for forårssæsonen. Begge mandskaber havde stillet to hold, som skulle spille en halvleg hver, og OB startede med blandt andre Kenneth Emil Petersen, Mohammed El-Makrini og Anders K. Jacobsen på banen.

Ifølge OB's Twitter-profil var det ganske jævnbyrdigt i de første 20 minutter. OB var mest på bolden, mens Roskilde satsede på at slå til på omstillinger.

Efter 28 minutter fik OB draget nytte af boldovertaget. Ifølge Sport Fyns udsendte, driblede Rasmus Jönsson rundt om en Roskilde-back og sendte bolden i kassen til 1-0.

FC Roskilde havde også en enkelt god chance i første halvleg, men Michael Falkesgaard fik pareret på fornem vis.

I anden halvleg blev den nyudnævnte OB'er Ryan Johnson Laursen sendt på banen sammen med 10 andre friske OB-spillere.

Han måtte dog forlade banen igen efter 65 minutters spil, da han ifølge Sport Fyn mærkede et prik i baglåret, som tidligere har voldt problemer for ham, og forlod banen.

Det stoppede dog ikke OB i at fortsætte presset, og efter 81 minutter gav det pote, da Mathias Thrane scorede til kampens resultat på 2-0.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCR

0 - 2

OB

27'
01
Rasmus Jönsson
Mål
82'
02
Mathias Thrane
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce