I lodtrækningen til 2. runde i DBU Pokalen, hvor Superliga-klubber ikke kan trække hinanden, trak OB én af de sværest mulige modstandere, da de blev parret med Vejle Boldklub.
OB-træner Kent Nielsen er også bevidst om, at det kræver en stærk præstation for at gå videre mod Vejle, der aktuelt ligger nummer fem i 1. division.
- Det er en af de hårde. Jeg tror, at da alle Superliga-klubber kiggede på hvem, de skulle møde, og hvem, som kollegaerne skulle møde, så tror jeg ikke, at der var nogen, der gerne ville være i vores sko, vurderer Kent Nielsen overfor OB TV.
- Men det er en del af pokalfodbold, og det er også noget af det, der gør det enormt charmerende. Men vi ved godt, at over én kamp i pokalturneringen bliver det et lige opgør. Vi skal klart toppræstere, men selvom vi gør det, så bliver det alligevel svært, fordi det er pokalfodbold, siger OB-træneren.
Kampen spilles i Vejle og fløjtes igang kl. 20.15.



OB
Vejle Boldklub
Oddset Pokalen






























