3F Superliga -Kent N. vil bruge pausen på fysisk træning
2016-09-01 15:10:57
Foto: Getty Images

Kent N. vil bruge pausen på fysisk træning

Landskampspausen skal bruges på fysisk træning i OB, fortæller cheftræner Kent Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I OB skal spillerne ikke regne med, at der bliver tid til at slappe af, bare fordi der ikke er kampe på programmet, mens der er landskampspause. Cheftræner Kent Nielsen har i hvert fald andre tanker.

- Vi plejer at bruge den her første uge på at træne lidt mere fysisk. Hvis man spiller mange kampe, er der en tendens til, at formen dropper en lille smule. Så ved at træne lidt fysisk, forsøger vi at få den helt op på 100 procent igen. Det har vi ikke helt kunnet gøre i denne uge, da vi havde en reserveholdskamp mandag og Vejle på onsdag, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Så vi har skullet passe lidt mere på. Ellers kan man ikke pege på noget taktisk, vi kan begynde at forberede os på. Jeg plejer at sige, at det tages fra kamp til kamp. Det gode ved pausen er, at man kan nå at få repareret lidt på de småskader, vi har, så nogle af dem kan nå at blive klar igen. 

- Vi vil gerne have så mange spillere klar til de travle periode som muligt, fordi vi godt ved, at det ikke bare bliver de samme elleve spillere, som kommer til at spille. Der kommer jo karantæner, småskader og måske formsvigt, og der er det rart, at man har så mange klar som overhovedet muligt, siger Kent Nielsen.

OB får da også solid modstand, når de skal  i gang igen. FC København venter nemlig i den første kamp efter pausen.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce