International -Lasse Nielsen får tre år i Lech Poznan
2016-05-17 13:17:53
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Lasse Nielsen får tre år i Lech Poznan

OB's Lasse Nielsen er til lægetjek i polske Lech Poznan, og består han det, er klubben klar med en treårig kontrakt til forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lasse Nielsen har kontraktudløb med OB til sommer, og tirsdag bekræftede forsvarsspilleren, at han blot var et lægetjek fra polske Lech Poznan.

Den polske klub bekræfter nu på deres hjemmeside, at Nielsen er i gang med medicinske tests, og bliver de gennemført tilfredsstillende, vil han onsdag underskrive en kontrakt gældende frem til juni 2019.

- Jeg ved, at der er et stort pres i Poznan og en masse fans, og det er meget vigtigt for mig. Stadionet så jeg allerede for to uger siden under et besøg i klubben, og det gjorde stort indtryk på mig. Jeg kan ikke vente med at spille her. Det er første gang, jeg spiller i udlandet. Et nyt land, en ny kultur. Jeg er begejstret for denne mulighed, siger Nielsen til klubbens hjemmeside.

Lech Poznan har allerede Nicki Bille i truppen.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce