Mads Albæk fik godt med spilletid i starten af sæsonen for Ligue 1-klubben Reims, men det fik en skade i maveregionen sat en stopper for knap et par måneder siden.
Den tidligere FC Midtjylland-spiller kan ikke komme af med skaden, og derfor er en operation nu nødvendig.
- Jeg skal opereres onsdag. Jeg har fået lidt tilbagefald, så nu er det bedste en operation, så det kan gå helt væk. Det er noget pis, men det er det eneste rigtige for at få det helt væk.
- De skal sy noget sammen i maven, hvor jeg ikke er stærk nok. Jeg havde brok, da jeg var to år gammel, og det har muligvis noget med det at gøre, at jeg ikke er så stærk i det område, siger Albæk til bold.dk.
Albæk håber på at være tilbage i løbet af et par måneder.
- Efter operationen ved jeg mere om, hvad udsigterne er, men der regnes med to måneder. Så jeg håber på, jeg kan være tilbage på holdet i starten af februar, sige Albæk.
Albæk har spillet i Reims siden sommeren 2013 og har kontrakt til 2016.
mikkel@bold.dk


Reims
Ligue 1






























