Preston-målmand Anders Lindegaard er tilbage på det danske landshold, efter Brøndbys Frederik Rønnow for nyligt forlod lejren med en skade.
Lindegaard har ikke været i truppen i knap tre år, men han forklarer, at han aldrig opgav drømmen om at komme tilbage.
- Jeg har aldrig afskrevet landsholdet, og jeg har altid haft en ambition om at spille for landsholdet. Rent prestigemæssigt er det jo det største, du kan opnå som fodboldspiller, siger Lindegaard ifølge sn.dk.
- Jeg har bemærket, at jeg ikke er blevet yngre, og at der er mange dygtige danske unge målmænd, så jeg er stolt over at være udtaget igen, selv om jeg er ked af det på Frederik Rønnows vegne.
Lindegaard ejes af West Bromwich, men er lejet ud til Preston, der spiller i Championship.


Venskabskampe
Danmark






























