3F Superliga -Lucas J: Er god nok til at spille mere
2015-05-16 12:35:43
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Lucas J: Er god nok til at spille mere

Lucas Jensen var glad for at spille 90 minutter for OB i går og føler, han er god nok til at spille mere, end tilfældet er.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AaB

0 - 2

OB

6'
01
Ari Freyr Skulason
Mål på straffe
35'
02
Lasse Nielsen
Mål

Lucas Jensen fik før første gang siden oktober en startplads hos OB i går og spillede tilmed 90 minutter for første gang i sæsonen.

Den 20-årige offensivspiller lå længere fremme i banen, end han normalt er vant til, men var tilfreds med sin egen præstation.

- Det har ladet lidt vente på sig, så det var selvfølgelig fedt for mig at komme ind og spille fuld tid. At vi får tre point er en ekstra bonus, siger Jensen til bold.dk.

- Når man ikke spiller fast, er der selvfølgelig lidt ting, man mangler, men jeg synes, det gik fint. Selvom der var lidt krampe til sidst, gik det godt fysisk, og jeg fik løbet mange meter.

- Det er et lidt andet system, hvor jeg normalt er en lidt bredere kant, end vi spiller i det system. Det fungerede fint, og jeg var også med i mange af tingene, selvom de havde bolden mere end os.

Er du skuffet over den sparsomme spilletid i OB?

- Ja, naturligvis er jeg skuffet. Jeg mener selvfølgelig, jeg er god nok til at spille mere, end jeg har gjort, og jeg håber, det kommer mere og mere. Jeg var glad for, at jeg fik lov at spille 90 minutter i går, og det giver blod på tanden efter mere. Jeg synes, jeg gjorde en fin figur og fik vist, at Ove kan regne med mig.

- Der er selvfølgelig en ny situation til sommer, hvor der kommer en ny træner, og der vil jeg selvfølgelig gerne være klar. Men lige nu holder jeg fuld fokus på de resterende kampe, hvor vi skal slutte godt af.

- Alle spillere har brug for spilletid, og der er kun 11 spillere fra start. Jeg går selvfølgelig efter mere, end jeg har fået, og det føler jeg, jeg er god nok til. Jeg har redskaberne og vil klø på i håbet om mere spilletid.

Før kampen i går havde Lucas Jensen spillet i alt 20 minutters Superliga-fodbold for OB i foråret fordelt på fem indhop.

bold@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

AaB

0 - 2

OB

6'
01
Ari Freyr Skulason
Mål på straffe
35'
02
Lasse Nielsen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce