Der er gang i svingdøren i Lyngby, hvor truppen skal skærpes til den kommende sæson. Senest valgte Jeppe Tverskov, som har optrådt i Lyngbys midterforsvar i sidste sæson, at forlade Lyngby til fordel for Randers, men allerede nu har Lyngby fundet en erstatning.
Lyngby meddeler nemlig på klubbens hjemmeside, at man har hentet det 19-årige midterforsvarer Mads Nordam til klubben fra FC København. Mads Nordam gjorde sig særligt bemærket på FC Københavns U19-hold, hvor han som anfører var en vigtig del af det hold, der imponerede under UEFA Youth League.
Mads Nordam, der har 21 ungdomslandskampe på CV'et fordelt på U16, U17, U18 og U19-landsholdet, tiltræder i Lyngby på en etårig aftale.



FC København
Lyngby Boldklub
Betinia Liga





























