3F Superliga -Lyngby lejer ung FCM-back
2016-08-31 13:29:34
Foto: Getty Images

Lyngby lejer ung FCM-back

Lyngby bekræfter over for bold.dk, at klubben lejer den 18-årige back Alexander Munksgaard i FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby har været aktive i transfervinduet efter oprykningen til Superligaen. Mange spillere er kommet tidligt på plads, men også på transfervinduets sidste dag sker der noget hos de kongeblå.

Træner David Nielsen bekræfter således over for bold.dk, at klubben lejer den 18-årige back Alexander Munksgaard i FC Midtjylland.

- Det er en rigtig, rigtig dygtig spiller. Det er sundt for os at hente en ung spiller, som har niveau til Superligaen. Alexander er en ekstremt spændende spiller, siger Nielsen til bold.dk.

- Ét er hans fodboldfærdigheder, to er hvor voksen han er oppe i hovedet. Jeg er vant til at snakke om spillere med agenter og alle mulige andre, men her var der altså en ung spiller, der selv greb knoglen og ringede til mig, da han hørte om vores interesse.

- Det var ekstremt befriende, voksent og modent. Vi er rigtig glade for, at han kan komme her og være med til at bidrage hos os. Han kommer med et frisk pust af ungdommeligt mod og vilje.

Alexander Munksgaard står noteret for to Superliga-kampe for FC Midtjylland, ligesom han har fået to kampe i pokalen.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce