La Liga -Malaga slap fra Bernabeu med utroligt point
2015-09-26 20:09:08
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno / Getty Images

Malaga slap fra Bernabeu med utroligt point

Real Madrid vadede i større og mindre chancer og sluttede af i overtal, men blandt andet på grund af en stor præstation af keeper Carlos Kameni fik Malaga 0-0 på Santiago Bernabeu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 6. runde

FT

REA

0 - 0

MAL

77'
00
Nordin Amrabat
Rødt kort

Med Barcas sejr over Las Palmas var Real Madrid nødt til at slå Malaga hjemme for at tage La Ligas førsteplads tilbage.

De to hold lagde stille ud, og det var småt med chancer i den første halve time, men så blev Real Madrid efterhånden nærgående.

Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Isco var på skift på spil, og især Isco var tæt på at glide et føringsmål ind kort før pausen. Det skete ikke, og så var det 0-0 efter de første 45 minutter.

I anden halvleg fortsatte billedet med Real Madrid på bolden og som chanceskabende. Men først måtte Keylor Navas holde Malaga fra at score, da han sprællende reddede et frisparksforsøg.

Herfra stod der ellers Real Madrid på det meste, men det blev til et hav af brændte chancer. Jese Rodriguez misbrugte et par stykker, ligesom en storspillende Carlos Kameni i Malaga-målet snuppede et skudforsøg fra Luka Modric.

Cristiano Ronaldo trykkede også af på må og få, men blot for at se sine forsøg ende i sidenettet eller i Kamenis handsker.

Imens kom Malaga til en stor, tilfældighed chance til Nordin Amrabat, men også han skød forbi. Med et kvarter igen blev der lige drejet en tand mere op på dramaknappen.

Først droppede Kameni stort på et Real-forsøg, og bolden manglede kun få millimeter fra at være helt over stregen, men veteranen Weligton fik i sidste øjne blik skovlet bolden væk.

I momentet efter slog Malaga kontra, som endte med, at Amrabat sendte en albue i hovedet på en jagtende Marcelo. Rødt kort til Malaga-spidsen.

Det betød naturligvis kun mere Real Madrid-pres. Carvajal ville også være med i de brændte chancers klub, da han var tæt på at passere Kameni med en høj bold, der dog tog stolpen.

Da Real Madrid så endelig fik bolden i mål efter 89 minutter, blev der vinket for en snæver offside. I overtiden var det så Ronaldo, som havde haft en hel del løse og nærgående forsøg, som fik to af sine største tilbud i overtiden, men begge gange headede han uden for rammen.

Real Madrid rundede de 30 forsøg på mål, men det sluttede 0-0, og Malaga kan sende en tak til sin målmand Kameni, til Weligton og lykkens gudinde for et point på Bernabeu.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 6. runde

FT

REA

0 - 0

MAL

77'
00
Nordin Amrabat
Rødt kort
Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce