2. Division -Marienlyst gafler OB-talent
2017-07-05 15:04:01
Foto: Marienlyst

Marienlyst gafler OB-talent

19-årige Oliver Lønfeldt skifter U19-fodbold i OB ud med 2. divisionsfodbold i Marienlyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marienlyst har det godt med at hente spillere til klubben fra overskudslageret i OB's ungdomsafdeling - og nu er et nyt OB-talent gledet ind i Marienlyst-truppen.

Det drejer sig om 19-årige Oliver Lønfeldt, som i de seneste par år har spillet U19-fodbold i Odenses største fodboldklub.

- Jeg har valgt Marienlyst på grund af den spillestil, holdet har. Positiv fodbold har altid passet bedst til mig, siger Oliver Lønfeldt ifølge Marienlysts Facebook-side.

- I de snakke jeg har haft med klubben, har jeg følt at, de har tillid den person og fodboldspiller, jeg er. Og sidst men ikke mindst ved jeg, at det er et rigtigt godt træningsmiljø. Jeg glæder mig helt vildt til at møde de andre i truppen, når vi starter op den 17 juli, siger Lønfeldt.

Den 19-årige midtbanespiller har spillet en enkelt kamp på U17-landsholdet, hvor det også lykkedes ham at score.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce