1. Division -Mathias Nielsen forlænger i Horsens
2015-07-09 10:13:13
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Mathias Nielsen forlænger i Horsens

AC Horsens har skrevet ny kontrakt med Mathias Nielsen, der gælder to år. Samtidig gøres den alsidige spiller til anfører i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens hentede sidste sommer Mathias Nielsen i Næstved, og han har leveret et solidt aftryk i klubben. Træner Bo Henriksen er så henrykt for den alsidige spiller, at han nu har fået en ny kontrakt. Den løber til sommeren 2017.

Samtidig gøres Mathias Nielsen til ny anfører i Horsens.

- Vi er vanvittig glade for den udvikling Mathias har været inde i det sidste år. Det er derfor med stor glæde at vi nu har forlænget kontrakten, siger Bo Henriksen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Mathias er en af de spillere som skal bære det nye AC Horsens videre. Han står inde for de sande AC Horsens værdier om hårdt arbejde, ydmyghed og holdånd og samtidig er han er en dygtig pasningsspiller og har nogle fysiske forudsætninger der gør ham til en fremragende leder for os i fremtiden.

- Det er også derfor, vi har valgt at Mathias skal være AC Horsens nye anfører, da han har og udstråler alle de værdier der skal kendetegne AC Horsens igen og fremover.

24-årige Mathias Nielsen kan gøre sig i såvel forsvaret som på midtbanen. Udover Næstved har han også optrådt for FC Nordsjælland.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce