OB hentede for et par måneder siden Matti Lund Nielsen til klubben, men når hans kontrakt udløber til nytår, tager han afsked med klubben.
- Matti har præsteret som vi havde håbet på. Han er helt igennem professionel og har bidraget godt på både træningsbanen og i de kampe, han har fået. Der er ingen tvivl om, at Matti er kommet tilbage fra Italien med en stor modenhed og professionalisme.
- Det har naturligvis været svært for ham at komme hertil og spille sig ind på holdet på så kort tid, som han har haft, men han har grebet udfordringen og vist sig rigtig godt frem. Vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger OB's sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.
Matti Lund Nielsen har blot fået to indhop i dette efterår i Superligaen.


OB
3F Superliga






























