International -Medie: FCK vil hente endnu en svensk back
2015-10-08 10:56:10
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Medie: FCK vil hente endnu en svensk back

Ifølge fotbolldirekt.se vil FC København hente den svenske U21-landsholdsback Linus Wahlqvist til klubben fra Norrköping.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har tidligere haft stor succes med svenske spillere på venstreback-positionen, og nu vil klubben angiveligt forsøge at gentage succesen på den modsatte backplads.

Fotbolldirekt.se meddeler således, at FC København er interesseret i at hente den bare 18-årige højreback, Linus Wahlqvist, til klubben fra Norrköping, som lige nu fører Allsvenskan med blot tre runder tilbage.

- Alt er muligt, men jeg tager udgangspunkt i, vi beholder alle (vores talenter, red.), siger talsmand for Norrköping Peter Hunt til fotbolldirekt.se.

- Der har ikke været kontakt med hverken Malmø eller andre klubber. Vi har Linus på en fireårig aftale, og at der skulle være konkret interesse for ham, er ikke noget, jeg har hørt om.

Linus Wahlqvist er trods sine bare 18 år med omkring det svenske U21-landshold, som han har repræsenteret fire gange. Wahlqvist har desuden spillet 26 ud af 27 ligakampe for Norrköping i denne sæson.

Annonce
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce