Mike J: Ville gerne være blevet i Brøndby

Midtbanespilleren Mike Jensen var længe spået en stor karriere i Brøndby, og han nåede mere end 150 kampe i gult og blåt, her af 133 kampe i Superligaen.

Tiden som seniorspiller i Brøndby bød både på op- og nedture, og Mike Jensen forlod klubben på en fri transfer i januar 2013. Han rykkede til norske Rosenborg, hvor han siden har fået stor succes.

I et længere interview med bold.dk fortæller Mike Jensen om sine år i klubben og kommer blandt andet ind på sammenstød på træningsbanen, årsagen til at han forlod klubben, forholdet til ærkerivalerne fra FC København og meget mere.

Mike Jensen var fra sommeren 2009 fast mand på Brøndby-holdet, men det var i en periode, hvor klubben havde begrænset sportslig succes.

I håbet om bedre tider begyndte klubben at fokusere mere på at hente spillere udefra og gik dermed væk fra filosofien om at få klubbens egne talenter til at slå igennem på førsteholdet, som man havde set bare fem år tidligere med spillere som Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Jonas Kamper.

Udviklingen ærgrede Mike Jensen, som følte, at klubben bevægede sig i den forkerte retning.

- Alt det gode ungdomsarbejde, der havde været så mange år i klubben, forsvandt pludselig lidt, og dermed forsvandt også noget af kulturen. Jeg vil ikke sige, at det var et decideret problem, for der var stadig kulturbærere, men nok ikke i samme grad som tidligere, siger Jensen til bold.dk.

- Der var en langsigtet plan med spillerne, som blev rykket op på holdet i årene før mig. Der blev lagt en klar plan for dem, og fulgte de den, endte de med at blive solgt, og det skete jo nærmest for dem alle sammen. Den plan manglede lidt for os, samtidig med at der ikke var samme tålmodighed i klubben på det tidspunkt.

- Kontinuitet er sindssygt vigtig for at præstere, og det manglede der i høj grad - både i truppen, på trænerposten og på direktionsgangene. Der blev hele tiden truffet nye beslutninger om, hvilken vej klubben skulle gå, og det var selvfølgelig forstyrrende på mange måder. Der manglede ro, og det gik ud over kulturen.

- Der forsvandt nogle kulturbærere, og der blev hentet nogle ind udefra, som sikkert var dygtige spillere, men som slet ikke havde kulturen under huden, og det betød en del.

- Jeg kunne måske selv godt have været en endnu større kulturbærer, end jeg var, da jeg havde historien under huden, men mit problem var nok, at jeg havde nok at se til med bare at komme på holdet og derfor ikke havde overskud til at vise de nye, hvordan vi gjorde tingene i klubben.

- Jeg manglede nok lidt selvtillid, og set i bakspejlet skulle jeg have troet mere på mig selv og trådt mere i karakter. Jeg synes, jeg har lært meget fra den tid. Blandt andet noget om at tage ansvar og give overskud videre til andre, snarere end bare at koncentrere sig om sig selv. Det er nok også en af grundene til, at jeg er anfører i en stor klub i dag.

Farvel til Brøndby
I de dårlige sæsoner i Brøndby forsøgte klubben sig flere gange med at hente dyre spillere udefra i håbet om, at de kunne føre holdet ud af den sportslige krise.

Spillere som Remco van der Schaaf, Stefan Gislason, Clarence Goodson og Michael Almebäck blev i årene fra 2010 til 2013 hentet ind, mens Brøndby i samme periode sagde farvel til spillere som Mike Jensen, Daniel Wass, Pierre Kanstrup og Jens Stryger Larsen, som alle forlod klubben ved kontraktudløb.

- Det var skuffende at forlade Brøndby på den måde. I bund og grund handlede det mest om økonomi, men det handlede også om, hvad der skete i klubben på det tidspunkt.

- Jeg var sgu irriteret over at se, at klubbens unge talenter blev sendt væk, fordi der kom spillere udefra, som fik så meget i løn, at der ikke var råd til at give os unge spillere en god kontrakt.

- For mit eget vedkommende gav klubben udtryk for, at de var enige med mig i, hvad jeg skulle koste, og hvad jeg skulle have i min kontrakt, men de havde simpelthen ikke nogle penge tilbage at give mig.

- Jeg skal sige det, som det er, at mit krav på ingen måde var uretfærdigt, for da jeg gerne ville blive i Brøndby, bad jeg ikke om specielt meget, og jeg mente jo, at årsagen til, at der ikke var penge til mig, var fordi, at klubben havde brugt dem på nogle dyre spillere udefra. Det var jo klassespillere som Daniel Wass, som også forlod klubben, og det var jeg sgu irriteret over.

- Samtidig var det jo også sådan, at min far var blevet fyret som cheftræner et halvt år inden, at jeg skulle forhandle min kontrakt, og den sportsdirektør, som skulle forhandle med mig, var også ham, der lige havde fyret min far. Lad mig sige det sådan, at jeg ikke startede med at give ham en kæmpe krammer, da jeg kom ind på hans kontor for at forhandle, for vores forhold var lidt anstrengt.

- Vi forhandlede i nogle måneder, for jeg ville jo gerne blive, og Brøndby ville også gerne beholde mig, men det lykkedes ikke. Jeg vil ikke tale om, hvor mange penge det drejer sig om, men jeg blev stort set tilbudt den samme aftale, som jeg allerede havde, og det var en aftale, som jeg havde skrevet under på tre år tidligere, da jeg var ung og sad på bænken.

- Efterfølgende havde jeg spillet næsten tre sæsoner fast og havde gjort det så godt, at jeg havde fået A-landsholdsdebut (mod Tyskland i august 2010, red.), så jeg mente, at jeg burde blive tilbudt en helt anden aftale. De burde have sat mere pris på de unge spillere, end de gjorde, og vi var ikke tæt på at blive enige.

- Da vi til sidst var kommet frem til, at vi ikke kunne blive enige, var der også lidt omkring, hvordan det blev meldt ud. Jeg ville gerne være ærlig og tydelig omkring mine tanker og forløbet, men det blev jeg nægtet, og for ikke at skabe mere påstyr for klubben, gik jeg med til det. Jeg fortrød efterfølgende, at jeg gik med til det, for jeg synes ikke, at det der blev meldt ud fra klubben, var helt sandt.

- Jeg synes, det var en trist måde at forlade klubben på. Jeg ville da langt hellere have været solgt, så de kunne have fået penge for mig, og jeg synes ikke, at klubben håndterede det så godt. Vi begyndte også først at forhandle om en ny aftale, da jeg havde syv-otte måneder tilbage af min kontrakt.

- Unge spillere vil gerne have tryghed og vide, at klubben stoler på én, men det skete ikke her. De unge spillere blev skubbet lidt bag i køen, og klubben hellere ville se på muligheden for at hente noget andet udefra.

- Da jeg forlod Brøndby i januar 2013, lå holdet under stregen, og det er ikke den måde, at man ønsker at forlade det hold og den klub, som betød så meget for en. Jeg ville gerne have været en af de gutter, som var blevet og havde hjulpet holdet fri af nedrykning, så det var virkelig svært for mig at tage væk der.

- Mine forhandlinger med Brøndby om en ny kontrakt gik allerede i stå om sommeren, inden sæsonen var startet, så jeg kunne selvfølgelig ikke vide, at jeg ville forlade Brøndby på et tidspunkt, hvor det hele så så svært ud. Da holdet reddede sig i udekampen mod Horsens, blev jeg godt nok lettet, for jeg havde slet ikke kunnet bære, hvis de var rykket ned.

Stor succes i Rosenborg
Siden sit skifte til Rosenborg i 2013 er det kun gået én vej for Mike Jensen.

Midtbanespilleren har vundet the double med klubben i de seneste to sæsoner, er blevet anfører, er blevet kåret til årets spiller i den bedste norske række og har spillet yderligere fire A-landskampe.

Mike Jensen mener da også, at han i Rosenborg er blevet til den profil, som han altid havde drømt om at blive i Brøndby.

- Det synes jeg helt sikkert, at jeg er. Som ungdomsspiller i Brøndby havde jeg store drømme, og jeg tænkte på, at jeg skulle udvikle mig til at være den spiller i klubben, som jeg i dag er i Rosenborg.

- I Rosenborg kom jeg ind på et hold, som har en spillestil, som passer mig helt perfekt. Min rolle på holdet er skræddersyet til mig, det er hverken en 8’er eller 10’er, men lidt derimellem. Jeg er mere offensiv, end jeg nåede at være i Brøndby, og det passer mig helt perfekt, og jeg føler mig godt tilpas.

- Samtidig er det bare en fantastisk klub i god balance, hvor vi udvikler os hele tiden år efter år efter år. Vi har vundet the double to år i træk og spiller i Europa igen, men alligevel bliver vi ved med at rykke os på mange områder.

- I Brøndby oplevede jeg, hvad det kan betyde, hvis der ikke er dygtige ledere, og i Rosenborg har vi rigtig stærke ledere, vi har stærke trænere og en god mentalitet i truppen. Vi har en helt vildt dygtig sportschef, som står for at bygge kulturen op og udvikle holdet, en præsident, der sørger for, at økonomien altid er på plads, mens vores direktør sikrer, at der altid er optimale faciliteter for os spillere. Det er en virkelig god klub at udvikle sig i.

Betyder Rosenborg efterhånden mere for dig end Brøndby?

- Det er her i Rosenborg, jeg har haft mit liv de seneste mange år, og alle mine største oplevelser som fodboldspiller har jeg haft her i klubben, men når det er sagt, kan jeg aldrig glemme Brøndby.

- Det er den klub, jeg er vokset op i. Det er der, jeg har fået min opdragelse og fået muligheden for at være professionel fodboldspiller, og det er også på grund af alt det, jeg har lært i Brøndby, at jeg står, hvor jeg gør i dag, og Brøndby vil altid betyde meget for mig.

- De trænere og holdledere, jeg har haft, er jo stadig i klubben, og klubbens fans er jo unikke, og de vil altid give klubben liv, så  Brøndby vil altid betyde meget for mig.

- Jeg ser Brøndby, når jeg kan komme til det og prøver at følge med i, hvad der sker i det omfang, det er muligt. Senest i landsholdslejren talte jeg også meget med Frederik Rønnow om, hvordan det går, for det interesserer mig bestemt stadig. Jeg følger med i, hvad der sker, og det der sker lige nu, er jo fedt, og det gør mig glad.

Hvad synes du om den måde, Brøndby spiller i dag?

- Det er fremragende at se på. Det går stærkt, og der sker hele tiden noget. Det er sværere og sværere at spille sig igennem et etableret forsvar efterhånden, hvor hvert hold ofte har 10 spillere, som kan løbe 13 kilometer i hver kamp, og derfor skal der noget andet til.

- Brøndbys aggressive genpres og spil i længderetningen er fedt og meget moderne, og det er også lidt sådan, vi spiller i Rosenborg. Samtidig tror jeg også, at det er dén stil, som Brøndbys fans vil se. De vil se nogle unge spillere, som løber røven ud af bukserne, som tackler og er aggressive, og det danske fodboldpublikum havde også brug for sådan noget.

- De vil se tacklinger, chancer og en masse aktioner, hvor spillerne giver alt. Det er sådan noget, der gør, at folk vil komme på stadion. De gider ikke at se på hold, som ligger og spiller bolden på kryds og tværs og har en masse possession uden at komme nogen vegne. Det er ikke min smag, og jeg nyder at se Brøndby spille. Jeg synes, det er det bedste fodbold at se på i Danmark.

- Nogen mener måske, at der bliver slået mange lange bolde, men jeg mener hverken, det er et problem eller grim fodbold at spille i længderetningen og komme af sted mod modstanderens mål, hvis man har en klar plan med det. Hvad gør Teemu Pukki, hvad gør midtbanen og resten af holdet, når den lange bold kommer. Det fungerer, og det er ikke bare hovedløst for holdet, men der er en plan med det, og det er skide underholdende.

Mange mener jo, at du er skræddersyet til denne form for fodbold. Kan du følge den tankegang?

- Ja, det kan jeg godt. Flere har sagt, at jeg passer godt ind i den spillestil, og det synes jeg også selv, og det er nok også derfor, at jeg er vild med at se på det. Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker sådan, og jeg kan også godt selv forestille mig at have en rolle i den aggressive spillestil, for det er jo også en af mine styrker.

- Det ville være fint, hvis man kunne spille for to klubber på samme tid, siger Jensen med et grin.

Er det en mulighed for dig at vende hjem til Brøndby igen?

- Selvfølgelig er det tænkeligt, at det sker en dag, men som det ser ud nu, spiller jeg som minimum de næste par år i Rosenborg. Jeg har en lang kontrakt i forvejen, og det er ikke utænkeligt, at der kommer flere år på den aftale, og at jeg derfor spiller resten af min karriere i Rosenborg er også en mulighed.

- Hvis jeg en dag skifter klub, og hvis jeg skal hjem til Danmark, så er det selvfølgelig Brøndby, jeg gerne vil til. Det er den klub, jeg drømmer om at skulle spille for igen, men det kunne meget vel blive Rosenborg i resten af karrieren.

Store forventninger og sent gennembrud
Mike Jensen er den spiller, som har spillet næstflest ungdomslandskampe for Danmark. Hans endelige gennembrud på seniorplan kom først, da han skiftede til Rosenborg, og det er indtil nu blevet til fem A-landskampe.

Jensen er dog på ingen måde skuffet over, hvad han har opnået i sin karriere indtil nu.

- Der var store forventninger til mig, og jeg havde også store forventninger selv, men jeg er ikke som sådan skuffet, for jeg føler ikke, at jeg kunne have gjort noget anderledes.

- Som jeg har sagt, var jeg ikke klar til det store ansvar, der var på Brøndby-holdet, da jeg lige kom op, og jeg udviklede mig først til en spiller på et højt nok niveau, efter jeg kom til Rosenborg. Der er rigtige mange dygtige spillere om få pladser på Danmarks midtbane, så jeg ved, at jeg skal præstere på et tårnhøjt niveau i den norske liga, hvis jeg skal være med omkring holdet.

- Det føler jeg også, at jeg har vist i nogle sæsoner, og jeg har jo også netop været med omkring landsholdet på det seneste.

- Det har altid været vigtigt for mig og holdet i Rosenborg at vise os frem på et højere niveau end kun i Norge. Det er derfor, at det er så vigtigt for os at spille i Europa. Når jeg scorer mål i den norske liga, er der andre, der scorer i Premier League, så man skal vise noget ekstra i de helt store kampe for at komme i betragtning, siger Jensen, som var udtaget til landsholdets seneste samling i oktober.

Læs med igen i morgen, hvor Mike Jensen fortæller om sit forhold til FC København og en gammel episode med Jesper Christiansen.

mikkel@bold.dk