3F Superliga -Minus 25 millioner i Lyngby Boldklub
2017-01-09 15:23:45
Foto: Getty Images

Minus 25 millioner i Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub A/S har præsenteret årsregnskabet for 2015/16, som lyder på et underskud før skat på 25 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Oprykkerne fra Lyngby har haft en flot sæson i Superligaen, hvor holdet over vinterpausen ligger nummer fem i tabellen.

Uden for banen har der dog længe været uro og snak om dårlig økonomi, og i dag præsenterede Lyngby Boldklub A/S årsregnskabet for 2015/16, som byder på et stort underskud på hele 25 millioner kroner før skat. Lyngby Boldklub havde budgetteret med et underskud på 21,6 millioner.

Samtidig var egenkapitalen pr. 30 juni 2016 negativ med 5,7 millioner kroner. Ledelsen betragter resultatet som utilfredsstillende.

Lyngby Boldklubs revisor har på baggrund af regnskabet afgivet en såkaldt 'afkræftende konklusion', som betyder, at han mener, der er tvivl om, hvorvidt Lyngby har økonomisk styre til at fortsætte driften.

Bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub A/S Torben Jensen forklarer dog, at klubbens fremtidige drift er sikret. Klubben er langt i forhandlingerne med en investor om at købe aktiemajoriteten i klubben.

- Vi har indgået et 'Letter of intent' med en potentiel og meget seriøs købergruppe, og det er vores håb at handlen kan gennemføres inden udgangen af januar 2017. Vi er langt i forhandlingerne med flere, der vil medføre en kapitaltilførsel til Lyngby Boldklub. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at klubbens fremtidige drift ikke er livsafhængig af at forhandlingerne udmunder i et salg, siger Torben Jensen til klubbens hjemmeside.

- Såfremt handlen mod forventning ikke gennemføres har Hellerup Finans A/S forpligtet sig til at fortsætte med at tilføre kapital, som det er sket i nu mere end 2 år. Så kapitalgrundlaget er sikret, og uanset hvem der er hovedaktionær efter den 31. januar ser vi meget positivt på Lyngby Boldklubs fremtid, uddyber han.

Et eventuelt salg til tilføre en markant kapitaltilførsel, understreger klubben.

Annonce
Annonce

65 kommentarer

Se kommentarer
Annonce