Premier League -Mourinho: Er glad uanset hvad Zlatan vælger
2017-03-30 07:54:35
Foto: Getty Images

Mourinho: Er glad uanset hvad Zlatan vælger

Manchester United-manager Jose Mourinho fortæller, at han er glad, uanset om Zlatan Ibrahimovic bliver eller smutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Zlatan Ibrahimovic har kontraktudløb i Manchester United til sommer - og selvom klubben allerede har meldt ud, at man rigtig gerne vil forlænge med den svenske stjerneangriber, så har hovedpersonen ikke selv truffet den endelige beslutning endnu.

United-manager Jose Mourinho går dog ikke og bekymrer sig alt for meget om, hvordan det ender.

- Jeg forholder mig helt roligt og afventer hans beslutning. Hvis hans beslutning er at blive, vil jeg blive glad - det ville være dejligt. Hvis hans beslutning er anderledes, vil jeg også være glad på hans vegne, siger Jose Mourinho ifølge Sky Sports.

- Han har en stor aktie i vores sæson, men mennesket er vigtigere end spilleren og holdet. Hvis han beslutter at forlade os og vil forsøge at være glad med sin familie på en anden måde, så er det sådan, det er, siger Mourinho.

Zlatan Ibrahimovic kom til Manchester United i sommer og har siden spillet 41 kampe med 26 mål til følge.

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce