Næstved missede akkurat angriberen Antole Abang på transfervinduets sidste dag, men nu har 1. divisionsklubben sikret sig et alternativ til sin forreste kæde.
De har således skrevet med den 26-årige engelske angriber Hakeem Araba.
- Araba giver os nogle helt andre strenge at spille på. Med sin fysiske styrke vil han være en gevaldig mundfuld for alle forsvar i vores række.
- Med tilgangen af Araba er vi kommet i mål med de ønsker jeg havde til dette transfervindue og jeg glæder mig til at arbejde videre med en komplet – stærk – trup, siger Næstved-træner Mogens Krogh til klubbens hjemmeside.
Araba har senest spillet for Falkenbergs FF i Sverige med blandt andre danske Alexander Jakobsen, men har også spillet i Grækenland og på Cypern samt en stribe klubber i de lavere engelske rækker.



Næstved Boldklub
Betinia Liga





























