Casper Nielsen skifter Esbjerg ud med OB, og det er en skifte, som den 22-årige midtbanespiller er rigtig godt tilfreds med.
- Først og fremmest så glæder jeg mig helt vildt. Da kontakten opstod lød det interessant, og efter en snak med Kent Nielsen havde jeg en rigtig god mavefornemmelse, siger Casper Nielsen til OB's hjemmeside.
- Måden OB vil spille fodbold på kan jeg godt lide, og jeg er sikker på, at det bliver endnu bedre, selvom der allerede er store fremskridt. Spillet har været til meget mere end den plads, OB ligger på, og derfor gælder det om at brænde sig fuldstændig ud i her eneste kamp, så er jeg også sikker på, at det nok skal komme, siger Casper Nielsen.
Casper Nielsen har fået sin fodboldopdragelse i det vestjyske og har spillet fast for Esbjerg i denne sæson. I øjeblikket er han på tur med U21-landsholdet til Dubai.


OB
Esbjerg fB
3F Superliga































