AaB hentede i slutningen af transfervinduet den slovakiske angriber Jakun Sylvestr til klubben, og han er godt tilfreds med de første dage i AaB-truppen.
- Det har været en god start for mig. Jeg kan rigtig godt lide måden, vi spiller på, og den passer godt til mig. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt, når holdet lærer mig bedre at kende, og jeg lærer dem at kende, siger Jakub Sylvestr til nordjyske.dk.
Fredag spillede AaB testkamp i det portugisiske, og her var Sylvestr tæt på at give sig selv en endnu bedre start for nordjyderne, da han var lige ved at score - det lykkedes dog ikke, og det ærgrede han sig over, skriver Nordjyske.
Den 28-årige slovak blev hentet til AaB fra FC Nürnberg og har fået en kontrakt for resten af sæsonen.


AaB
3F Superliga





















