AaB landede tirsdag den 21-årige midtbanespiller Filip Lesniak, som kommer direkte fra fem års ophold hos Tottenham - og den nye AaB'er er glad for at være kommet til det nordjyske.
- Jeg er blevet hærdet og har lært utrolig meget i min tid i Tottenham, men efterhånden har jeg brug for at spille kampe regelmæssigt for at fortsætte min udvikling, og det min klare ambition, at det kommer til at ske i AaB, siger Filip Lesniak ifølge AaB's hjemmeside.
- AaB er en klub med kvalitet og ambtioner, og jeg er topmotiveret for, at samarbejdet bliver vellykket for alle parter, siger Filip Lesniak.
Filip Lesniak fik Premier League-debut i maj, da han kom ind og leverede en assist til Harry Kane i en kamp mod Leicester.
Den slovakiske midtbanemand har underskrevet en treårig aftale med AaB.


AaB
3F Superliga






























