OB har hentet blandt andre den svenske offensivspiller Rasmus Jönsson i AaB denne sommer, og han har et klart mål for sæsonen med sit nye hold.
- Vi skal i top seks. Men det er vi ikke de eneste, der gerne vil. Der er jo ny turneringsstruktur i denne sæson. Fårene bliver skilt fra bukkene efter de første 26 runder. Så det gælder om at levere gode resultater fra start, siger Jönsson til BT.
26-årige Jönsson er hentet ind for at levere nogle af de kreative indslag, som Rasmus Falk ikke længere kan for OB.
- Jeg er i træningskampene blandt andet blevet brugt på midtbanens venstrekant hos OB. Men allerhelst vil jeg spille i angrebet, siger Jönsson.
OB åbner sæsonen hjemme mod oprykkerne Silkeborg fredag.



OB
3F Superliga



























