3F Superliga -OB-anfører: Vi skal træde i karakter
2016-10-21 07:55:01
Foto: Jan Christensen / Getty Images

OB-anfører: Vi skal træde i karakter

OB's anfører Kenneth Emil Petersen kalder det spillernes ansvar at få vendt krisen og opfordrer spillerne til at træde i karakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB har fået en skidt start på sæsonen og ligger efter 13 runder i Superligaen næstsidst med 10 point.

I denne uge røg holdet også ud af pokalturneringen efter et nederlag til Vendsyssel, og mens rygterne om, at cheftræner Kent Nielsen er fyringstruet spreder sig, understreger anfører Kenneth Emil Petersen, at det er op til spillerne at få vendt bøtten.

- Vi er inde i en svær periode, hvor vi skal forsøge at få alle med på bussen og lukke mediekritikken ude. I den proces skal alle træde i karakter. Og ja, det er da klart, at jeg med min erfaring er en af dem, der skal gå forrest, siger Petersen til Ekstra Bladet og uddyber om Kent Nielsen:

- Vi er 24 spillere, der skal fyres før ham. Vi har så sandelig et ansvar for det her.

OB får søndag besøg af FC København.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce