OB har i dag skrevet kontrakt med AaB's Kenneth Emil Petersen, som kommer til OB på en treårig kontrakt efter denne sæson.
OB' sportschef Jesper Hansen forklarer, at ikke er klubbens plan at forsøge at hente forsvarsspilleren til klubben allerede her i januar.
- Vi har skrevet kontrakt med ham fra sommer, og det er også sådan, det kommer til at blive. Vi vil ikke gå i forhandlinger med AaB om at hente ham nu, siger Hansen til bold.dk.
- Vi vil gerne have fire midterforsvarere, og det har været vores prioritering, og på den måde kunne vi godt bruge ham nu, men vi har skrevet med Frederik Tingager, og da vi også har andre spillere i truppen, som kan spille derinde, føler vi, vi er dækket godt ind.
OB har i den nuværende trup Hallgrimur Jonasson, Lasse Nielsen og Frederik Tingager i midterforsvaret.
mikkel@bold.dk


OB
AaB
3F Superliga































