3F Superliga -OB-kant: Vi kan overtrumfe AGF
2016-02-25 16:38:48
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

OB-kant: Vi kan overtrumfe AGF

OB's Mikkel Desler tror på, at holdet kan overtrumfe AGF i morgendagens Superliga-premiere, selvom det bliver en benhård affære.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB åbner forårssæsonen i Superligaen i morgen, når fynboerne tørner sammen med AGF.

OB's kantspiller Mikkel Desler øjner en hård kamp, men fortæller, at holdets spillestil er ved at sidde helt i skabet.

- Det er hård fight, og at vi skal slide for hinanden. Vi kender den måde, som Glen vil spille på, og især med købet af Duncan, så bliver det en benhård kamp. Så vi skal være gode med bolden, og hvis vi er det, så tror jeg på, at vi kan overtrumfe AGF i morgen, siger Desler til klubbens hjemmeside.

- Jeg synes, vi har et meget harmonisk hold, så det er nemt for de nye spillere hurtigt at falde ind i truppen. Spillestilen er ved at ligge på rygraden af de spillere, som har været her fra starten med Kent. Det gør det meget nemmere for de nye spillere at blive implementeret i spillestilen, så jeg synes, det har været en fin proces.

Kampen mellem OB og AGF sparkes i gang fredag klokken 18.00.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce