3F Superliga -OB-profil vil stramme vakkelvorn defensiv op
2017-05-15 14:51:11
Foto: Getty Images

OB-profil vil stramme vakkelvorn defensiv op

OB skal have strammet op i defensiven til tirsdagens returkamp mod Silkeborg, mener Jeppe Tverskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB skaffede sig et solidt udgangspunkt til tirsdagens returkamp mod Silkeborg, da de lørdag slog midtjyderne 3-1 på hjemmebane.

Men defensivt skal fynboerne være strammere i morgen, fastslår Jeppe Tverskov.

- Vi har snakket lidt om, at vores stærke defensiv, som vi har haft her i foråret, så lidt mere vakkelvorn ud i lørdags. Vi vil gerne have lidt mere stabilitet, så de ikke får så mange muligheder. De havde muligheder for flere mål, og det må de helst ikke få, siger Tverskov til ob.dk.

OB vil forsøge ikke at hvile på laurbærene.

- Vi skal prøve at lægge bag os, at vi er foran på mål. Vi skal spille vores spil, som vi har gjort det så godt her i foråret. Vi har været chanceskabende i store dele af foråret, og det skal vi også være i morgen. Vores chancer er bedre efter første kamp, men det må heller ikke blive en sovepude.

- Vi står bedre, og vi er foran med to. Vi ved godt, at det er dem, der skal hente føringen. Så vi har selvfølgelig en fordel, siger Tverskov.

Tidligere på sæsonen spillede OB 1-1 i Silkeborg.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce