Odense Sport & Event, som er selskabet bag OB, har præsenteret et underskud på 12 millioner kroner efter skat for regnskabsåret 2016. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Underskuddet er dermed markant større, end det var tilfældet i 2015, hvor man ramte et underskud på 6,6 millioner kroner.
Ifølge Fyens Stiftstidende er der ikke specifikke tal for fodboldforretningen i regnskabet, men det oplyses, at dårlige sportslige præstationer har haft en påvirkning på forretningen.
- Økonomisk har resultaterne medført lavere indtægter fra tv, men det opvejes næsten af fornuftige indtægter fra transfer og øvrige spillerrelaterede poster, siger OB-sportsdirektør Jesper Hansen ifølge Fyens.dk.
Odense Sport & Events administrerende direktør Ole Bang Nielsen siger, at man er tættere på økonomisk balance i OB, en man har været længe.
Omsætningen i Odense Sport & Event er faldet fra 210 millioner kroner i 2015 til 186 millioner kroner i 2016.


OB
3F Superliga






















