International -OB-talent stortrives i det italienske
2017-09-30 11:17:01
Foto: OB / Morten Wamsler

OB-talent stortrives i det italienske

Alexander Molberg nyder tilværelsen i Cagliari, hvor den udlejede OB-stopper er vild med den italienske måde at spille og tænke fodbold på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB-talentet Alexander Molberg blev denne sommer udlejet til italienske Cagliari, og forsvarsspilleren er faldet godt til efter de første måneder i den nye fodboldkultur.

- Min første tid i klubben har været rigtig god og lærerig. Lige hvad jeg havde håbet på faktisk. Trænerne og mine holdkammerater har taget rigtig godt imod mig, og det har hjulpet en hel del, at jeg bor sammen med nogle fra holdet i en lejlighed.

- Jeg går ikke i skole hernede, så jeg skal bare fokusere hundrede procent på at spille fodbold, og intet andet, siger Molberg til bold.dk.

I OB vurderede man, at man var godt besat i bagkæden med Kenneth Emil Petersen, Frederik Tingager og Jeppe Tverskov, og fynboerne gav således teenageren mulighed for at prøve sig af i den bedste italienske ungdomsrække. Og de første måneder har efterladt et positivt indtryk.

- Klubben vægter ungdommen meget højt og de er ikke bange for at tage unge spillere med op på førsteholdet.

- I Cagliari vil man samtidig også gerne spille fodbold. Ikke bare det stereotype italienske spil, hvor det kun er lange bolde og tjubang-fodbold. Trænerne går op i hver eneste detalje, så vi træner alt ned til det mindste.

- Træningen hernede er også meget defensivt orienteret, hvilket er godt for min udvikling, da jeg jo er forsvarsspiller. Jeg lærer nye ting hver dag, og det lige hvad jeg havde håbet på, da jeg tog chancen i sommers, afslutter han.

Forsvarsspillerens aftale med Cagliari løber i første omgang til næste sommer, hvor planen så er, at han skal tilbage til OB.

Alexander Molberg er netop udtaget til U19-landsholdet, som i starten af oktober møder Rumænien i to venskabskampe på dansk grund.

kenneth@bold.dk

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce