FC Midtjylland bekræfter nu, hvad bold.dk kunne fortælle torsdag. Nemlig at keeperen Michael Falkesgaard til sommer rykker transferfrit til det midtjyske.
25-årige Falkesgaard har skrevet en toårig aftale med midtjyderne.
- Der er stor konkurrence på pladsen i Midtjylland, og sådan skal det være. Vi henter Michael ind, fordi vi ser et stort potentiale i ham, som vi mener, vi kan forløse her i Midtjylland, siger sportsdirektør Claus Steinlein til fcm.dk og fortsætter:
- Det er klart, at han har haft nogle forløb, hvor han er blevet afbrudt i sin udvikling, men jeg tror på, at han over den her toårige kontraktperiode kan udvikle sig hos os.
Falkesgaard kommer med erfaring fra fire førsteholdskampe i OB og 12 i Brøndby IF.


FC Midtjylland
OB
3F Superliga





























