Ligue 1 -Officielt: Thomsen får FCK-kontrakt til 2021
2017-01-12 13:22:06
Foto: FC København

Officielt: Thomsen får FCK-kontrakt til 2021

23-årige Nicolaj Thomsen har skrevet under på en kontrakt med FC København. Kontrakten løber frem til sommeren 2021. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København bekræfter nu, at man har hentet Nicolaj Thomsen i Nantes. Den 23-årige offensivspiller har skrevet under på en kontrakt, som løber frem til sommeren 2021.

- Nicolaj er en spiller, vi altid har synes rigtigt godt om, men som har været uden for vores rækkevidde indtil sidste år, hvor han valgte at tage til Nantes og Frankrig. Nu er situationen en anden, og vi er glade for, at vi har fået muligheden for at hente ham til FCK, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Han er en dygtig tovejsspiller med gode offensive løsninger og en konkurrencedygtig defensiv. Han er stadig ung og har mulighed for at udvikle sig selv og holdet. Han er en lidt anderledes type midtbanespiller, end dem vi har i forvejen, så han er en stærk tilføjelse til truppen.

- Lige nu er han skadet, så der vil gå lidt tid, inden han kan konkurrere på lige fod med de andre, men det skal nok komme, og vi ser frem til at arbejde sammen med Nicolaj, siger manager Ståle Solbakken. 

Nicolaj Thomsen skiftede til Nantes så sent som i sommer. Han startede hæderligt og var i startopstillingen til sæsonens indledende kampe . Siden da kom der ny træner til, og Thomsen røg lidt i baggrunden og har også døjet med småskader.

Nicolaj Thomsen var ikke i truppen til Nantes' sidste tre kampe i efterårssæsonen, men har i alt optrådt i 13 ud af 19 Ligue1-kampe.

Annonce

102 kommentarer

Se kommentarer
Annonce