Gerard Pique indrømmer, at han er en smule bekymret forud for lørdagens Clásico mod Real Madrid. Søndag smed Barcelona point mod Real Sociedad, og forsvarsspilleren erkender, at baskerne var det bedste hold.
- Ja, både spillemæssigt, men mest af alt i attituden. I første halvleg var holdet slet ikke til stede. I anden halvleg forbedrede vi os, men vi får vanskeligt ved at vinde La Liga med det niveau, siger Pique ifølge AS.
- Real Madrid har nu udbygget føringen med to point, men det er, hvad der bekymrer mig mindst lige nu, siger forsvarsspilleren og tilføjer om lørdagens modstander fra Madrid:
- Vi møder et godt hold. Lige nu er de det bedste hold i denne liga.
El Clásico sparkes i gang kl. 16:15 på Camp Nou lørdag eftermiddag.


Barcelona
La Liga






























