Portugisiske William Carvalho betragtes som en af Europas bedste unge spillere, og han blev kåret til turneringens bedste spiller ved sommerens U21 EM.
Sporting-spilleren afslører, at han drømmer om en dag at spille for engelske Arsenal, som han over sommeren også var sat i forbindelse med.
- Jeg er, hvor jeg gerne vil være lige nu, som er Sporting. Hvis jeg en dag skifter, er det et tegn på, at jeg har gjort det godt her. Jeg drømmer om at vinde den portugisiske liga, siger Carvalho til A Bola.
- Jeg foretrækker ikke at sige for meget, men der er en klub, jeg altid har holdt meget af; Arsenal, fordi de havde Thierry Henry, en spiller jeg altid har nydt at se spille. Måske er det også derfor, jeg altid har fundet Premier League så tiltalende.
23-årige Carvalho har kontrakt med Sporting til 2018.


Arsenal
Sporting CP
Premier League
Primeira Liga































