3F Superliga -Randers tæt på Kevin Conboy
2017-07-27 19:23:42
Foto: Getty Images.

Randers tæt på Kevin Conboy

Randers FC er ifølge bold.dks oplysninger tæt på at sikre sig Kevin Conboy, der de seneste seks år har spillet i Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kevin Conboy har de seneste seks år spillet i Holland, hvor han er tørnet ud for først NEC Nijmegen og senest Utrecht. Her udløb hans kontrakt for en lille måned siden, og siden har backen været på klubjagt.

På det seneste har Conboy holdt formen ved lige i Esbjerg, mens han har afsøgt markedet. 29-årige Conboy har selv åbnet for at vende tilbage til Danmark, og den åbning er nu blevet udnyttet.

bold.dk erfarer, at Randers FC er langt i forhandlingerne med Conboy, der har en enkelt landskamp på CV’et. Allerede i løbet af de nærmeste dage ventes Conboy præsenteret hos kronjyderne, hvor kun de sidste detaljer mangler at falde på plads.

jesper@bold.dk

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce