3F Superliga -Randers-træner: Fyringen kom som et chok
2017-03-23 07:41:36
Foto: Getty Images

Randers-træner: Fyringen kom som et chok

Randers-træner Olafur Kristjansson kalder fyringen af Ole Nielsen for et chok og roser den afgående sportschef.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers FC fyrede onsdag sportschef Ole Nielsen til fordel for direktør Michael Gravgaard, de rnu også bærer titlen sportsdirektør i den kronjyske Superliga-klub.

Cheftræner Olafur Kristjansson er ked af fyringen, men erklærer sig klar til at rette ind.

- Det kom da også som et chok for mig, og jeg har stor sympati for Ole. Det er en ledelsesbeslutning, som vi øvrige ansatte må rette os ind efter. Jeg er ked af det, for Ole var en god kollega og kompetent sportschef, siger Kristjansson til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Ole har gjort det, en god sportschef skal gøre. Nemlig at værne om både spillertruppen og trænerteamet. Jeg har haft god sparring med Ole, som har været med ved hver træning, men jeg er ansat til at skabe sportslige resultater og fremgang, og det skal jeg kunne gøre uden Ole Nielsen også.

Ole Nielsen fik godt 15 måneder i jobbet.

Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce