LeoVegas.dk ready? betfair Kvindebold Sukkerbold Advertisement

Real dominerede og tog Super Cup-trofæet

| UEFA Supercup | 86 kommentarer
Real dominerede og tog Super Cup-trofæet
Foto: Getty Images
Hvordan slutter Premier League - del 2! Vores eksperter vurderer topholdende
Transfer-matrix: Lukaku vurderes - større stjerne end Lacazette? Større end Zlatan?
Highlights: Real slår Barca efter vanvittig anden halvleg med kongemål og rødt kort
Asensios langskudsbrag lukker kampen for Real
Chok - Ronaldo får rødt kort
Real Madrid dominerede i størstedelen af opgøret, da de tirsdag aften slog Manchester United med 2-1 i UEFA's Super Cup.

Manchester United og Real Madrid dystede tirsdag aften om at snuppe sæsonens første trofæ, da de to mandskaber bragede sammen i UEFA's Super  Cup, som i år blev spillet i makedonske Skopje.

Begge mandskaber stillede op i noget, der kunne ligne stærkeste opstilling - hos Real Madrid var den største stjerne, Cristiano Ronaldo, dog placeret på bænken. Hos United var det mest bemærkelsesværdige, at nyindkøbet Nemanja Matic startede inde.

Real Madrid er forsvarende Champions League-mestre, og spanierne var ikke sene til at overtage dominansen i opgøret mod de forsvarende Europa League-mestre.

Real Madrid sad således tungt på spillet i første halvleg, hvor især Casemiro og Isco viste prøvelser på deres kvaliteter. Førstnævnte forsøgte sig efter 16 minutter med et hovedstød efter hjørnespark, og bolden endte på overliggeren.

Otte minutter senere formåede Casemiro dog at få nettet til at blafre. Dani Carvajal sendte en høj bold ind i feltet, hvor Casemiro var løbet dybt, og i en fri position kunne han uden problemer udplacere David de Gea i målet.

Manchester United kom bedre med i slutningen af halvlegen, og Romelu Lukaku leverede Uniteds største chance kort før pausefløjt, da han steg op til et indlæg fra Paul Pogba. Keylor Navas reddede dog sikkert.

I anden halvleg satte Real Madrid sig igen tungt på tingene, og det førte hurtigt til mål. Efter 52 minutter fik Isco bolden i udkanten af feltet, spillede et-to med Gareth Bale og endte i en helt fri position i feltet, hvorfra han let kunne sende den i nettet til 2-0.

Herefter vågnede Manchester United igen en smule op. Et par minutter efter 2-0-målet fik Paul Pogba en stor chance på hovedstød. Keylor Navas blokerede dog hovedstødet, men bolden endte hos Lukaku. Belgieren var i fri position, men hamrede den forbi mål med det kolde højreben.

Efter 61 minutter var Real Madrid umanerlig tæt på at lukke opgøret. Gareth Bale fik bolden tæt under mål efter flot kombinationsspil. Waliseren afsluttede, men hamrede bolden på undersiden af overliggeren, så den røg tilbage i spil.

Minuttet efter lykkedes det Lukaku at få succes med højrebenet. Nemanja Matic afsluttede hårdt fra distancen, og Keylor Navas var nødt til at give en ripost, som Lukaku kom først til, og med højrebenet sendte han sikkert bolden i netmaskerne.

Manchester United kom efter scoringen mere i boldbesiddelse og formåede i store perioder at fastholde det. Efter 81 minutters spil førte det til en stor chance.

Henrikh Mkhitaryan sendte bolden i dybden til indskiftede Marcus Rashford, som med venstrebenet forsøgte at sende bolden mod fjerneste stolpe. Men Keylor Navas kom godt ned og fik lige nøjagtig dirigeret bolden forbi mål.

Kort inde i overtiden kom Marouane Fellaini frem til en chance. Den store midtbanemand steg op til et indlæg og headede det mod mål, men Keylor Navas var igen på plads.

Minuttet efter drev Lucas Vazquez gæk med United-forsvaret, inden han sendte den ind foran mål til Marco Asensio, som var helt fri. Spanieren sparkede på mål, men måtte se sin landsmand i United-målet diske op med en fabelagtig refleks-redning.

De to mandskaber formåede ikke at skabe yderligere, og dermed snuppede Real Madrid altså sæsonens første trofæ med 2-1-sejren over Real Madrid.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

86 kommentarer

Sims91 22:42          
Klasseforskel det meste af tiden. Helt unødvendigt at det overhovedet skulle minde om at blive spændende. Kun resultatet af sløseri og uskarphed foran kassen.
Ellers fine tendenser i spillet. Isco og Modric var fremragende og samme var Casemiro. Velsagtens en af de mest undervurderede spillere i verden.
MLN22 22:42          
Klasseforskel! Mere en 5-1 kamp end en 2-1 kamp. Pogba er fortsat verdens dyreste gadeartist.
bruger 152293 22:42          
1,45 mia kroner brugt - United stadigvæk elendig
Manchester_United17 22:42          
Taget betragtning af vi møder verdens bedste hold, så var det sådan set okay! Bevares, vi bliver udspillet i nogle perioder, men vi har sådan set ligeledes vores chancer og momenter.

Vi spiller uden vores bedste forsvarer, Bailly. Matic bliver i øvrigt et kanon køb - dem der har tvivlet: Puha, har I overhovedet set manden?

Jeg er fortrøstningsfuld forud for sæsonen!
BM 22:43          
Søvndyssende af United. Klasseforskel.
RealBrøndbyIF 22:43          
Super, 1 trofæ hjemme! Hala Madrid!
JP723 22:44          
Matic og Darmiam gjorde det godt. Resten, meh...
Utd virkede bange indtil de reducerede. Selvom de vel egentlig havde større chancer end Madrid.
Men vel fortjent vinder.
Søndag den 20. august
Lørdag den 19. august
Advertisement

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

Rasende Pourie: Det dummeste jeg har set
Lørdag 19. august kl 09:44
Medie: AaB tæt på slovakisk angriber
Lørdag 19. august kl 09:17
Viborg snupper Alexander Fischer
Lørdag 19. august kl 10:07
Conte: Vi skal gøre som Tottenham
Lørdag 19. august kl 11:58
FCK slog SønderjyskE i vild kamp
Lørdag 19. august kl 19:57

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

FCK's albue-protest afvist af UEFA
Torsdag 17. august kl 15:08
Liverpool-kaptajn opgiver at påvirke Coutinho
Tirsdag 15. august kl 09:28
Sisto satte Roma til vægs med to kasser
Søndag 13. august kl 21:27
Diego Costa til Chelsea: Jeg er ikke kriminel
Mandag 14. august kl 08:46
Barcelona bekræfter Paulinho-køb
Mandag 14. august kl 13:13
Rasmus Thelander skifter til FC Zürich
Tirsdag 15. august kl 11:01
Brøndby anlægger ny træningsbane
Tirsdag 15. august kl 10:33
Van der Vaart: Taler med FCM om kontrakten
Torsdag 17. august kl 07:38
Ronaldo så rødt i Reals Clasico-sejr
Søndag 13. august kl 23:54
Galatasaray køber West Ham-skuffelse
Tirsdag 15. august kl 08:45
Boksning, Sure I´ll give Floyd a rematch
06:08
LIVERPOOL F.C.
05:49
Mourinho tilfreds med bredden
03:56
Sadio Mane matchvinder i Liverpool-sejr
03:12
FCK - Elendighed!
02:38
Metal-tråden...
02:37
Amerikansk politik
02:28
Jese-mål sikrede Stoke-sejr over Arsenal
02:23
FCK slog SønderjyskE i vild kamp
02:23
Atleticos 10 mand hentede 2-2 mod oprykker
02:22
FCK slog SønderjyskE i vild kamp
02:10
Spurs-tråden|Den sidste IKKE-købeklub
01:58
AaB - Vores bomber hedder Jeppe Curth!
01:54
Bundesliga-tråden.
01:47
Lerager-scoring i sent Bordeaux-comeback
01:42
Juves offensiv sænkede Cagliari
01:39
FCK slog SønderjyskE i vild kamp
01:33
Sevilla kiksede i Kjærs debut
01:23
AC Milan - Capitano #LB19
01:15
FCK slog SønderjyskE i vild kamp
01:11
Jese-mål sikrede Stoke-sejr over Arsenal
01:09
ACF Fiorentina - La Futura é Viola!
01:07
Napoli straffede usikre Verona
01:02
Sevilla kiksede i Kjærs debut
00:56
Sadio Mane matchvinder i Liverpool-sejr
00:51