1. Division -Roskilde dukkede Vejle til sidst
2016-10-13 19:52:49
Foto: Ole Walldo

Roskilde dukkede Vejle til sidst

Det lignede længe en pointdeling, men i slutminutterne sikrede Stefan Hansen en Roskilde-sejr på 2-1 over Vejle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

FCR

2 - 1

VB

2'
10
Mark Leth Pedersen
Mål
76'
11
Agon Mucolli
Mål
87'
21
Stefan Hansen
Mål

Torsdag aften tog FC Roskilde på hjemmebane imod Vejle, der fik en mareridtsstart på opgøret.

Allerede i kampens andet minut lavede gæsterne et skidt boldtab på midten af banen, hvorefter en bold i dybden sendte Mark Leth Pedersen alene med Pavol Bajza, og Roskilde-spilleren bragte sikkert hjemmeholdet på 1-0.

Efter 18 minutter fik Leth Pedersen igen dirigeret bolden i nettet, men scoringen blev annulleret for offside.

Vejles Dominic Vinicius kom til en god hovedstødsmulighed efter hjørnespark kort efter, mens Valon Ljuti i den anden ende burde have udbygget Roskilde-føringen lige inden pausen, men stillingen ved halv tid var 1-0.

Anden halvlegs første mulighed tilfaldt Mikkel Thygesen, der trak ind i banen fra venstrekanten, men Bajza boksede det hårde spark til hjørne.

Efter en times spil fandt Thygesen en helt umarkeret Anders Qvist midt for mål, men Qvists forkølede afslutning blev reddet af Vejle-keeperen.

I stedet slog vejlenserne til i den modsatte ende. D'Avila Ba Loua spillede Agon Mucolli fri i feltet, og den lille offensivspiller vendte flot i feltet og bragte med et fladt spark balance i regnskabet.

Få minutter senere kunne Patrick Rasmussen nemt have sikret gæsterne sejren, da han blev sendt alene igennem med Frederik Schram, men keeperen kom godt ud og fik pareret afslutningen.

Med syv minutter tilbage på uret gik Thygesen til baglinjen og fandt Niklas Mouritsen ved bagerste stolpe, men Roskilde-spillerens afslutning blev heroisk reddet til hjørne af Kim Elgaard.

Fire minutter senere afgjorde Roskilde kampen, da et hjørnespark blev forlænget til Stefan Hansen, som ved bageste stolpe headede bolden i mål til slutresultatet 2-1.

Sejren efterlader Roskilde på femtepladsen med 19 point for 13 kampe. Vejle er noteret for 13 point på tiendepladsen i 1. division.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

FCR

2 - 1

VB

2'
10
Mark Leth Pedersen
Mål
76'
11
Agon Mucolli
Mål
87'
21
Stefan Hansen
Mål
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce