VM -Simon Kjær: Selvfølgelig kommer vi til VM
2017-10-02 06:40:54
Foto: Getty Images

Simon Kjær: Selvfølgelig kommer vi til VM

Landsholdsanfører Simon Kjær er ikke i tvivl. Danmark kommer til VM i Rusland. Det siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det danske landshold indleder mandag forberedelserne til de to afgørende VM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Montenegro og Rumænien.

Danmark er lige nu på tredjepladsen i gruppen, hvor Montenegro er på andenpladsen med samme antal point som Danmark, 16, mens Polen fører med 19 point.

Derfor skal der helst sejre på bordet i de to kommende kampe, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at deltage ved VM i Rusland næste sommer - og det tror landsholdsanfører Simon Kjær på.

- Vi går efter at vinde begge kampe. Selvfølgelig. Vi har vist, at vi kan score mål og vinde overbevisende, og vi har momentum, så vi kan jo bare slå begge modstandere, for så er der ikke mere at snakke om med alle de regnestykker om andenpladsen, siger Kjær til Ekstra Bladet.

- Selvfølgelig kommer vi til VM, siger Simon Kjær.

Danmark spiller den første kamp mod Montenegro torsdag aften på udebane.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce