Den 19-årige midtstopper Andreas Murbeck er ny mand i 1. divisionsklubben Skive. Den svenske forsvarsspiller har skrevet kontrakt med Skive, efter senest at have været i FC Midtjylland på akademiet.
- Vi er utrolig glade for at kunne meddele, at vi i dag har lavet en aftale med Andreas Murbeck. Andreas har senest spillet i FC Midtjylland og blev sidste år kåret til den bedste akademispiller i FCM og samtidig er han inde omkring de svenske U-landshold, siger Skive-sportschef Rasmus Brandhof i en pressemeddelelse.
- Vi får i Andreas en topprofessionel og ærgerrig fyr og dermed en prototype på de spillere vi gerne vil have i Skive IK. Han er stor og stærk, men samtidig en klog forsvarsspiller.
Andreas Murbeck skiftede i januar 2015 fra Landskrona BoIS til FC Midtjyllands akademi, men nu går turen altså videre til Skive.


Skive IK
Betinia Liga






























