AaB's Thomas Enevoldsen har ikke været i kamp i de første to Superliga-runder, men viste fin form for reserveholdet mandag, hvor han scorede tre mål.
Efterfølgende udtalte Enevoldsen, at han føler sig klar og i god form, men den opfattelse deles ikke af cheftræner Lars Søndergaard.
- Alle spillere er nødt til at vise, at de klar. Det gælder både til træning og i kamp, og det har han ikke været. Det er min vurdering, siger Søndergaard til Nordjyske.
- Når Thomas er i form og kan levere det arbejde, der skal til, så vil han altid være et meget stærkt tema til truppen og startopstillingen. Han har jo også tidligere bevist, at han er en dygtig fodboldspiller.
AaB's næste Superliga-opgave er mod OB på mandag.


AaB
3F Superliga






























