Casper Olesen brækkede foden i SønderjyskE's afsluttende træning forud for torsdagens Europa League-opgør. Og ifølge SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen er han formentlig ude resten af efteråret.
- Det var grimt. Det så rigtig grimt ud. Han blev også hurtigt opereret, så han kan komme i gang med helingsprocessen med det samme, og så må vi se, hvordan det går, siger Hans Jørgen Haysen til jv.dk.
- Når en knogle skal på plads, og han skal opereres, så snakker vi måneder. Efteråret er sikkert hurtigt gået for hans vedkommende. Det er ekstra ærgerligt, efter han var kommet tæt på holdet og har fået en del minutter allerede i denne sæson, siger sportschefen.
Den 20-årige angriber har fået spilletid i to Superliga-kampe og en enkelt Europa League-kamp i denne sæson.


Sønderjyske
3F Superliga
Europa League






























